Om os

Trofaste dansere Igennem mange år har vi haft et voksenhold med en stabil gruppe aktive dansere.Oftest møder 30 - 40 dansere på hver danseaften, og d.v.s. at vore danseaftener er præget af stor aktivitet og danselyst. Starten Taasinge Folkedansere blev stiftet i 1937 af en mindre gruppe fra Tåsinge. Fra 1945 -1957 måtte foreningen holde pause p.g.a. problemer med transport og restriktioner under og efter krigen.  I disse år dansede mindre grupper forskellige steder på Tåsinge. En ældre dame, der kendte alle de gamle melodier, som spillemændene havde fornøjet ”tøsingerne” med, fløjtede melodierne for de nye spillemænd, som så spillede melodierne. De blev senere nedskrevet sammen med dansebeskrivelser. Der eksisterer således særlige danse fra Tåsinge. Taasinge Folkedansere begyndte sine danseaftener i Tåsinge Forsamlingshus.  Igennem årene har vi haft mange forskellige dansesteder på øen. I  perioden 1971 - 1992 havde foreningen også et børnehold. Dansere og spillemænd - et godt fundament Taasinge Folkedansere har igennem alle årene haft en trofast kreds af dansere og spillemænd fra lokalsamfundet. I dag kommer medlemmerne fra Tåsinge, Fyn og Langeland.  Nogle trofaste dansere og spillemænd har været med i flere årtier og kan huske episoder om foreningens historie langt tilbage. Mange er også stærkt forankret i lokalsamfundet omkring foreningen. Det skaber kontinuitet.  Samtidig har nye dansere og spillemænd lyst til at være med i foreningens liv og levned. Tilsammen er det et godt fundament for Taasinge Folkedansere. Opvisninger og traditioner Taasinge Folkedansere giver hvert år opvisninger i lokalområdet.  Siden 1962 har foreningen haft opvisning ved museet i Bregninge Bakker den 4. juli, i forbindelse med festligholdelsen af museets indvielse i 1958. Grundlovsdag den 5. juni mødes vi hvert år med madpakkerne.  I 1991 deltog  foreningen i en tur til Prag og havde venskabsforbindelse med Rudbjerg Folkedansere på Lolland.  

Lukket for kommentarer