Bag om folkedansen

Energi til livet...

At danse er at skabe et  rum fyldt med energi. Alle der danser bidrager til og drager nytte af denne energi. Mennesker har altid danset for at skabe den energi der opstår, når man bevæger sig rytmisk. Dans bryder dagligdagens mere eller mindre fastlåste bevægelser - vi bruger vores krop og sjæl på en anden måde. Dette brud i de daglige bevægelser frigør energi, og derfor er det dejligt at danse. At danse er på en måde oprindelig og livsskabende. Men danseformene er vidt forskellige afhængig af land, egn og tid. I dag vil mange nok forbinde energiskabende dans med fremmede kulturer. Men sådan er visse former for danske danse også - folkedans. Folkedansen rummer særegne trin, dansefatninger, opstillinger og greb. Men mange trin er velkendte i andre dansetraditioner, såsom valsetrin, chassétrin og polkatrin.  Enkelte folkedanse bliver også danset i andre sammenhænge f.eks. ”Rheinlænderpolka”, ”Familiesekstur” og ”Totur fra Vejle”.

I gamle dage...

Folkedans  - folkets dans  - er kulturhistorie i levende live, for mange af dansene og melodierne er mere end 250 år gamle. I folkedansens barndomsår i 1750-1850 blev der danset og spillet ved bøndernes fester. Helt frem til slutningen af 1800-tallet dansede man på gårdene med spillemanden som leder. Der blev danset mange forskellige danse, rækkedanse, kredsdanse, turdanse, kvadriller og pardanse. Dansene har varieret fra egn til egn, men de har alle fået betegnelsen ”folkedanse”. Folkedans og folkemusik er gensidigt afhængige, idet folkedansene kræver de særlige rytmiske og ofte kraftfulde melodier for at kunne danses, og musikken har brug for dansere for at bevare vitalitet og glød.  Ingen af dem er statiske fænomener,  men tilpasser sig tid og sted. Dansetraditionerne på landet gled mere og mere ud, med stor variation fra egn til egn. Nogle steder bevarede man dansetraditionen langt ind i 1900-tallet. Enkelte steder fungerer egnsdanse stadigvæk til baller på den lokale kro. På Fanø er de karakteristiske ”Fanødanse”  bevaret på denne måde. Ungdommen udgjorde tidligere den aktive dansekreds. I dag er kun ca. 10% af danserne under 18 år. Især i byerne er den danske folkedans blevet udkonkurreret af mange forskellige danse fra andre lande. Dette er folkedansens helt store udfordring i dag. Vi har altid kendt til dans. I kristendommens første tid udførte præsterne rituelle kædedanse foran alteret med biskoppen i spidsen. I Danmark har kædedansen været trådt siden middelalderen. Man dansede til jul, majstang, Skt. Hans bål, der var barselsdanse, begravelsesdanse, stokkedanse og diverse håndværksdanse. Fra den kollektive kædedans begyndte man i det 16. århundrede at danse pardanse. I det 18. århundrede blev menuetten den foretrukne dans, siden vandt også kvadrilledanse indpas.

Organiseret dans...

I begyndelsen af 1900-tallet begyndte et omfattende arbejde med at indsamle og beskrive de gamle danse fra hele landet. Det førte til  ”Foreningen til folkedansens fremme” i 1901, som siden har systematiseret dette arbejde.  ”Landsforeningen Danske Folkedansere” blev stiftet i 1929 og er moderorganisation for ca. 275 foreninger med næsten 12.000 medlemmer.    

Lukket for kommentarer